Igangværende projekter
Lægmandsreform
Mange offentlige afgørelser blev førhen truffet af lægfolk. I dag er de overtaget af djøffere og IT-systemer. Det giver fordele, men kan også underminere borgernes tillid til offentlige afgørelser. Projektet leder efter områder og praktiske modeller, hvor lægfolk kunne spille en større rolle uden at gå på kompromis med faglighed og retssikkerhed. Vi søger bl.a. inspiration i udenlandske eksempler.
Det er muligt at komme på mailinglisten og læse med. Senere inviterer vi interesserede til kritisk diskussion af et mere færdigt oplæg.
Kontaktperson: Anders Hede, anders.hede1@gmail.com
Borgerstyrede digitale fællesskaber
– åbner mulighed for, at borgere selv kan beslutte, hvem der får adgang til data og til hvilke formål. Det kan måske være med til at skabe en slags demokratisk, digital andelsbevægelse.
Projektet er åbent for aktive bidrag. Der er især brug for 1) folk med erfaring inden for it og/eller citizen science 2) folk med gode kontakter i civilsamfund og it-branche.
Kontaktperson: Peter Aagaard, peteraa@ruc.dk
Læs projektoplægget her
Bedre spilleregler for lobbyisme
Formålet med initiativet er:
- At formulere forslag til at styrke gennemsigtigheden i den politiske påvirkningsproces. Hvordan kan offentligheden opnå større indsigt i lovgivningsarbejdet og vejen til politiske positioner
- At skitsere en vej til større åbenhed om lobbyister i Danmarks virke, hvilke interesser de repræsenterer og hvordan mødet med folkevalgte politikere foregår
- At beskrive, hvordan manglen på gennemsigtighed påvirker offentlighedens tillid til det politiske system.
Kontaktperson: Nicolai Kampmann, nicolai@kampmann.dk
Nyt liv i det lokale folkestyre
Staten har siden kriseårene for tyve år siden holdt kommunerne i et stramt favntag med hensyn til deres skatte-, budget- og serviceniveau. Det er projektets formål at undersøge, om det lokale folkestyre kan gives nyt liv ved at frisætte dem fra den tætte statslige styring.
Kontaktperson: Christian S. Nissen, csn@christiannissen.com
Kalender
26. marts
Medlemsmøde kl. 15-18
Sted: KL – Weidekampsgade 10
På programmet blandt andet:
- Kort introduktion til foreningens arbejde
- Oplæg om THETA – en ny demokratisk digital infrastruktur for civilsamfundet
- Præsentation af og dialog om aktuelle og nye projekter
Tilmelding på mail@folkestyreforum.org
9. maj
Generalforsamling